Dokkedal - Ø (70 - 120º)
Opdateret: 27-05-1999
Offentlig adgang - Området til højre for vejen er fredet areal med offentlig adgang og er indhegnet af hensyn til kreaturhold. Der startes til venstre for vejen. Det er ikke tilladt at flyve på den lille bakke (skolebakken til højre) om sommeren af hensyn til de dyr der græsser. Forbudet gælder ca. fra maj til september.
Vi mangler et foto af Dokkedal, gerne fra startstedet tv. for vejen. Skriv til Webmaster hvis du har et foto der kan scannes.
Største højde er 48m og stedet er en af de rigtig gode skoleskrænter. Start og landing sker til venstre for asfaltvejen. Der kan toplandes uden problem (pas dog på hegnet). Skrænterne er grønne med græs på toppen. Ved foden af startstedet er der græsarealer med masser af plads inden man kommer ud til stranden. Altså rigtig gode start- og landingsforhold. Color
Fra motorvejen E45, tag afkørsel 26 Aalborg Ø, og følg vej 595 mod Egense. Kør ind i Mou og drej til højre ad Dokkedalvej. Når du kommer til begyndelsen af Dokkedal, er der skiltet tv mod Mulbjerge, ind i Dokkedal by. Efter ca. 100m, drej til venstre ad vejen Sejlgabet og følg denne indtil asfaltvejen går over i en grusvej. Her kan du parkere, og startstedet er umiddelbart oppe til venstre for dig. Der er mere P-plads hvis du fortsætter lidt længere ad grusvejen.
Oversigtskort
Tip: Udskriv siden: Højreklik i det vindue hvor siden er og brug print-knappen
Detailkort