Helles Klint - SSV  (S - SV)
Opdateret: 06-11-2000
Offentlig adgang.
Vi mangler et billede af skrænterne - Har du et godt billede, så henvend dig til webmasteren.
Skrænterne er ca. 35m høje og 1,5 km lang. Skrænterne er varierede, ved startstedet er klinten meget stejl. Flyvning til højre for startstedet er uproblematisk, til venstre for startstedet kan der også flyves, skrænten er lavere her og det kan være problematisk at komme tilbage igen, men en god udfordring. Stedet er egnet for de lidt mere erfarne piloter. Stranden er smal med nogle sten, men der kan landes på stranden. Topstart- og landing kan foretages, pas på, der kan være lidt rotor ved toplanding. Stedet er ikke ret besøgt af piloter, men kan anbefales.
Beliggenheden er nordvestsjælland på Røsnæs ved Kalundborg. Fra Kalundborg, kør ad kystvejen mod Ulstrup på Røsnæs. Fortsæt gennem Bjørnstrup og drej derefter til venstre ned ad Hellesvej. Vejen drejer 90 grader til venstre efter ca. 500 m, find et passende sted at parkere i nærheden. Lige inden Hellesvej drejer til venstre er der plads til et par biler i højre side af vejen. Startstedet ligger skråt op til venstre på det højeste sted, der er ca. 200 m at gå fra P-stedet.
Oversigtskort
Tip: Udskriv siden: Venstreklik i det vindue hvor siden er og brug print-knappen
Detailkort